
Hvis man går op i sport og motion, så burde man også vide, det kræver en masse energi. Hvor får vi vores energi fra? Det får vi fra mad og ikke mindst søvn. Så søvn er faktisk meget vigtigt, hvis du har en sportsgren, du går meget op i.
Disse vaner skal du undgå
For at få en god søvn er der rigtig mange ting, du kan gøre. Mange af os har dårlige vaner, når det kommer til, hvad vi gør inden vi går i seng. Et eksempel er at sidde på mobil, computer eller iPad, inden du går i seng. Det er hverken sundt for øjnene eller din søvn, da lyset fra skærmene gør dig mindre træt, hvilket kan gøre det meget sværere for dig at falde i søvn.
Noget andet er, at der er mange, der synes, det er en god ide at få en lille snack, inden de går i seng, men det er det ikke. Mad giver energi, og når du skal til at gå i seng, er det jo ikke meningen, du skal have energi. Det samme gælder sodavand og energidrik, da de er fyldt med sukker, som giver dig et lille energipust, hvilket ikke er smart.
Det er meget nemmere at falde i søvn, hvis du ikke har flere ting, du stresser over. Så du kan for eksempel lægge det tøj frem, som du skal bruge morgenen efter, få styr på alt det, du kan, inden du går i seng, så du ikke ligger i sengen og bekymrer dig, da det gør det utrolig svært at falde i søvn. Det er derfor også en god ide at få lavet lektier eller arbejde tidligt på dagen, så klokken ikke lige pludselig er for mange, og du ender med at gå alt for sent i seng. Læs mere om søvn her.
Derfor betyder søvn meget for din fysiske præsentationer
Når det kommer til sport og motion, så er det vigtigt, man får en god søvn. Ikke bare på grund af din energi, men også din krop. Vågner du op med ondt i nakken, ryggen og andre steder, så er det ikke altid nemt at bevæge kroppen uden smerte. Når man sover godt og tungt, så er der en meget større chance for, du vågner op udhvilet og klar til at svømme 100 meter, eller hvad som helst andet.




