
Prøv den populære sportsgren hos Aarhus Padeltennis i Viby J
Har du også hørt om den utroligt populære sportsgren, og leder du efter et sted at spille Padeltennis i Aarhus? Så bør du slå vejen forbi Aarhus Padeltennis i Viby J – her kan alle være med, uanset om man er nybegynder eller øvet.
Hvad er padeltennis?
Padeltennis efterhånden blevet en meget populær sportsgren verden over – særligt i Argentina og Spanien, hvor sportsgrenen kun er overgået af fodbold som den mest populære sportsgren blandt spanierne. Padeltennis er også ved at gøre sit indtog i Danmark, og der findes padeltennisbaner i de fleste af de store byer.
Selve spillet er en blanding af squash og tennis, der spilles på en bane, der er 20×10 meter omgivet af bander. I midten af banen er der placeret et net. Padeltennis spilles næsten altid som double, men det kan også spilles single. Spillerne har hver et bat cirka på størrelse med en ketsjer, og de spiller med en tennisbold.
Alle er velkomne hos Aarhus Padeltennis i Viby J
Uanset om du er helt hjemmevant på en padeltennisbane, eller om du aldrig har prøvet det før, er du velkommen hos Aarhus Padeltennis. De gør sig umage for, at centeret har en rar atmosfære, og at der er plads til alle motionister, der har lyst til at spille den nye og sjove sportsgren.
Du kan enten vælge at betale, hver gang du booker en bane, eller du kan vælge at købe et klippekort med op til 20 klip, så du kan spare nogle penge. Centeret er det meste af tiden ubemandet og har åbent alle dage fra 5.30 om morgenen til midnat, så det er nemt at få et spil padeltennis til at passe ind i en travl hverdag.
Du kan tage dit eget Padeltennis-bat med, hvis du har det, og ellers kan du helt gratis låne et bat af centeret, når du booker en bane. Der er desuden bad og omklædningsfaciliteter, der ligeledes er til fri afbenyttelse.




